Hvorfor er det vigtigt at beskytte drikkevandet fra sprøjtegifte?

Som et af de eneste lande i verden kan vi få drikkevand nok fra grundvandet. Rigelig nedbør og ideelle jordbundsforhold betyder, at alt vores drikkevand kommer naturligt fra grundvandet.

Det er nemt at åbne vandhanen og få rent og friskt vand. I andre lande er de nødt til at købe drikkevand i litervis i butikkerne og transportere det hjem, fordi vandet i hanerne ikke kan drikkes. Der kan være både bakterier, sprøjtegiftrester og meget andet i vandet.

Postevand er bedre og billigere end flaskevand:

  • 1.000 liter postevand koster cirka det samme som to halve liter kildevand fra tanken. Og for 15 kr. om dagen kan en gennemsnitsfamilie få rent og frisk drikkevand og komme af med sit spildevand.
  • Postevand er friskere og renere. Der er strengere krav til kvalitetskontrol af postevand end flaskevand.
  • Vand på flaske udleder 900 gange mere CO2 pr. liter end postevand.

Hvor galt står det til med drikkevandet i Danmark?

For os i Danmark er rent drikkevand en selvfølge. Vi har nok af det og i en så god kvalitet, at vi kan drikke det urenset. Men vi påvirker både mængden og kvaliteten af drikkevand, når vi forurener jorden, hvor grundvandet dannes og pumpes op. Forureningen kommer fra landbrug, industri, transport, lossepladser, industrigrunde og private husholdninger.

Når vi bruger sprøjtegifte, kan de sive ned i jorden og ende i grundvand og drikkevand. Derfor haster det med at sikre fremtidens drikkevand.

1130 gange fandt man sprøjtegift i drikkevandsboringer i 2019. I 317 tilfælde var der så meget sprøjtegift i drikkevandet, at det overskred grænseværdien. Det er seksdobling i forhold til 2016, viser en ny opgørelse, som GEUS har lavet for Miljøstyrelsen. I 2020 har DN beregnet, at der er fundet sprøjtegift i 51,8 procent af de aktive drikkevandsboringer, og her var 12 procent større end grænseværdien.

Og hele landet er berørt. I 2021 havde man fundet sprøjtegift i drikkevandsboringerne i 94 af landets 98 kommuner. I 72 kommuner var der mere sprøjtegift i vandet fra drikkevandsboringerne end tilladt.

Over halvdelen af det danske grundvand er eller har været påvirket af sprøjtegifte, viser den landsdækkende grundvandsovervågning (GRUMO). Man kan ikke fjerne sprøjtegiften fra grundvandet, så hvis først grundvandet er forurenet, skal vi slås med problemet de næste 30-100 år. Ved vandværkernes BoringsKontrol af aktive drikkevandsboringer blev der i 2020 fundet sprøjtegiftrester i 51,8 procent. I de første 4 måneder af 2021 blev der fundet sprøjtegiftrester i 57,9 procent.

I 2018 fandt man rester af svampemidlet N,N-dimethylsulfamid (DMS) i drikkevandet fra 8 ud af 14 undersøgte vandværker fra HOFOR. I Hvidovre og Dragør var indholdet af sprøjtegiften så høj, at de måtte lukke to vandværker, selvom der var kulfilter i Hvidovre. Sprøjtegift er for tiden den hyppigste årsag til, at drikkevandsboringer bliver lukket. I 2019 blev der fundet DMS i 28,6 procent af alle undersøgte aktive drikkevandsboringer, og grænseværdien var overskredet i 7,4 procent. Desværre er DMS ikke det eneste stof der findes hyppigt, også andre stoffer, der stammer fra både forbudte og godkendte sprøjtegifte, findes.

Vores vand er rent, når det kommer ud af vandhanen, så hvad er problemet?

Heldigvis leverer de fleste vandværker stadig drikkevand der overholder grænseværdien på 0,1 µg/l. Men det ændrer ikke, at nogle vandværker leverer drikkevand til forbrugerne der indeholder sprøjtegiftrester, og at vandværkerne nu blander vand fra forskellige boringer for at kunne holde sig under grænseværdien.

Flere og flere vandværker får stadig støre problemer med at kunne levere drikkevand under grænseværdien. Det bliver sværere og sværere i takt med at flere og flere boringer bliver forurenet. Ifølge EU lov er det forbudt, at vandværkerne sender vand ud til forbrugerne der overskrider grænseværdien.

Derfor er vi nødt til at handle nu, så den udvikling kan vendes og rent drikkevand også kan leveres til alle danskere fremover.

Sikrer godkendelses-systemet ikke, at der ikke kommer giftrester ned i grundvandet?

Miljøstyrelsen godkender, at sprøjtegifte udvaskes til grundvandet i koncentrationer op til grænseværdien i gennemsnit på årsniveau. Derfor vil alt grundvand og dermed drikkevand komme til at indeholde stadig flere sprøjtegifte.

Derfor skal godkendelses-systemet moderniseres, så det ikke længere accepteres, at der nedvaskes sprøjtegiftrester til grundvandet. Ellers vil alt grundvand under arealer, hvor der udbringes sprøjtemidler, med tiden komme til at indeholde stadig flere giftrester.

I en anden type måling, nemlig grundvandsovervågningen, der overvåger det nydannede grundvand, er der fundet sprøjtegifte i 70% i det yngste grundvand, hvilket omtrent svarer til de arealer, der sprøjtes gifte på.

Hvor stammer sprøjtegiften fra?

Når der bliver brugt sprøjtegift i gartnerier, planteskoler, plantager, golfbaner, idrætsanlæg, vejsider, parker og private haver, så kan det ende i grundvandet. Landbruget har langt det største forbrug af sprøjtegift.

Det samlede salg af sprøjtegift i Danmark udgjorde 2.664 ton aktivstoffer i 2019. Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 99 procent af det samlede salg.

Mere end halvdelen af hele Danmarks areal bliver sprøjtet tre gange om året.

Hvad er Danmarks Naturfredningsforenings holdning?

Vi står ved en skillevej: Skal vi lade stå til og fortsætte med at forurene vores drikkevand, og rense os ud af problemerne, som man gør i mange andre lande? Eller skal vi en gang for alle stoppe med at spille hasard med denne helt unikke ressource og få stoppet brug af sprøjtegift dér, hvor grundvandet dannes og indvindes?

Danmarks Naturfredningsforening er ikke i tvivl! Tiden er inde til at forbyde brug af sprøjtegift dér, hvor grundvandet dannes, så også vores børn og børnebørn kan drikke rent drikkevand. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at der oprettes grundvandsparker, hvor vi dyrker rent grundvand. Her har det rene drikkevand fortrinsret, og den sprøjtefrie jord kan bruges til økologisk landbrug eller rekreative formål.

Hvorfor renser man ikke bare grundvandet med filtre?

Det kan man selvfølgelig vælge. Så vil vi bare have sat den unikke danske ressource over styr, som vi ellers i generationer har nydt godt af; nemlig rent drikkevand hente direkte op fra vores undergrund.

Samtidig vil små dobbelt polære stoffer, som DMS, ryger gennem kulfiltrene. Det er også dyrt, og vil være energikrævende.

I DN ønsker vi ikke, at man skal rense drikkevand i filtre. Det kan dog blive nødvendigt, hvis ikke vi får stoppet forureningen af vores grundvand. Det kan vi meget nemt ved at stoppe for brug af sprøjtegifte oven på de jorde, som ligger lige oven på de sårbare områder, hvor grundvandet dannes.

De jorde kan så anvendes til økologisk landbrug, naturgenopretning eller til rekreative områder.

Er kontrollen med drikkevandet ikke god nok?

Vores drikkevand bliver analyseret for indhold af sprøjtegifte i flere forskellige instanser. Men selv den samlede kontrol er ikke tilstrækkelig.

Siden 1956 har der været brugt cirka 590 forskellige sprøjtegifte i Danmark. På deres vej mod grundvandet nedbrydes de til op mod ti forskellige nedbrydningsstoffer, så der kan potentielt være flere tusinde forskellige stoffer i vores grundvand.

En arbejdsgruppe har identificeret 350 stoffer, som der bør analyseres for i drikkevand og grundvand. Men det nationale grundvandsovervågningsprogram (GRUMO) har gennem tiden analyseret for kun 40 sprøjtegifte og 30 nedbrydningsprodukter.

Ved screeningen af 415 stoffer i grundvandsovervågningen blev der fundet rester i 20,3 procent af indtagene, men når man medtager alle de stoffer der tidligere er analyseret blev der fundet giftrester i 77 procent.

Vandværkerne skal analysere vandet mindst hvert femte år. Det obligatoriske analyseprogram for vandværkerne indeholder 39 stoffer. Men det omfatter stort set ingen af de 171 sprøjtegifte, der er godkendt i dag – eller deres nedbrydningsprodukter for den sags skyld.

Det er en af grundene til, at vi har set så mange ”nye” fund i løbet af de seneste år.

Hvad er grænseværdien for sprøjtegift i drikkevandet?

EU har fastsat en grænse for, hvor meget sprøjtegift der må være i drikkevandet. Det er højst 0,1 mikrogram per liter vand for en enkelt sprøjtegift, og summen af alle sprøjtegifte i vandet må ikke overskride 0,5 mikrogram per liter.

Der bliver næsten kun fundet forbudte sprøjtegifte, så er der grund til at ændre på noget nu?

Det er korrekt, at de fleste stoffer stammer fra nu forbudte sprøjtegifte. Men det er ikke underligt. Grundvandet som indvindes er gammelt ofte 30-50 år, og derfor er det ofte de gamle forbudte stoffer der dominerer.

Men vi ved, at der også er mange fund af sprøjtegiftrester i ungt grundvand f.eks. fra VAP, Varslingssystemet, som er på vej nedad mod drikkevandsmagasinerne. I 2019 blev der fundet sprøjtegiftrester i 70% af det yngste grundvand i intervallet 0 til 20 meter under terræn.

Samtidig bliver vi hele tiden klogere på de cocktail-effekter, der kan være ved at mange forskellige stoffer findes sammen. Der findes også godkendte stoffer i grundvandet som f.eks. nedbrydningsprodukt 1,2,4-triazol fra svampemidler-azoler, glyphosat, bentazon, phenoxysyrer/hormonmidler fra forskellige nedbrydningsprodukter og chlorphenoler.

For at vende udviklingen med flere og flere forurenede grundvandsboringer over tid, så er den bedste løsning helt at forbyde brugen af giftstoffer på de jorde, hvorunder hovedparten grundvandet dannes.

Skriv under i dag

Her kan du skrive under på, at der ikke skal bruges sprøjtegift der, hvor grundvandet dannes: